Planlæg besøget
Her på siden finder en masse praktisk information om Nature Park. Har du spørgsmål så tag endelig kontakt til os.
Vi glæder os til at se jer i 2021
Medbragt mad og grill-selv
I er velkomne til at medbringe jeres egen mad, som I kan nyde i en af vores mange naturlige, hyggelige oaser i skoven. Tag tæppet med og slå jer ned. I højsæsonen tilbyder vi grillepakker, som kan grilles på de opstillede grille, i grillområdet ved receptionen.
Snacks og drikkevarer
I vores reception tilbyder vi et udvalg af snacks og drikkevarer.
Vi har kolde kildevand og sodavand, frisk kaffe og the, samt chips, chokolade og slik.
Ved receptionen findes borde og stole, til kaffepausen.
Praktisk
Hos Nature Park handler det om gode oplevelser i naturen. Udover vores mange spændende aktiviteter er Nature Park også et sted, hvor man kan tage et break og bare koble fra. Vores natur område er, synes vi selv, helt utroligt smukt og gemmer på mange skønne steder at slå sig ned på et tæppe og nyde sin medbragte frokost, eller bare slappe af.
Receptionen
Alle aktiviteter hos Nature Park starter i receptionen. Her skal du tjekke ind, uanset hvilken aktivitet du skal prøve i parken.
Her er der mulighed for at købe drikkevare og snacks. Vi har vand, sodavand, energidrikke, the og kaffe samt et udvalg af chips, slik og chokolade.
I højsæsonen tilbyder vi grillpakker, som man kan tilberede på de opstillede grille, i området omkring receptionen.
I receptionen finder du også toiletter.
Regler
Der er ikke mange regler i Nature Park, men vi forventer at du tager hensyn til andre gæster i parken, og naturen.
Det er ikke tilladt at efterlade affald – snackpapir, øl- og sodavansdåser, brikjuice m.m.
Brug de opstillede skraldespande.
Det er ikke tilladt at indtage alkohol før klatring og lerdueskydning.
Toiletter
I vores reception findes toiletter.
COVID-19
Vi tager alle de nødvendige forholdsregler og følger myndighedernes anvisninger.
Alle vores aktiviteter foregår under åben himmel. I receptionen og ude på arealerne er der opsat skilte med Covid-19 retningslinjer. Der er opsat håndssprit ved alle aktiviteter, og vores udstyr sprittes af efter endt brug.
Aktiviteter i nature park
KLATREPARK
Træklatring er en spændende aktivitet for hele familien, og en unik måde at opleve naturen på. Vi tilbyder baner til alle niveauer og der er garanteret minder for livet. Sværhedsgraden og tempoet styrer man selv, og vi følger de højeste sikkerhedstandarder. Ingen klatreerfaring kræves.
DISC GOLF
Vi har, hvis vi selv skal sige det, én af Danmarks bedste disc golf baner. Banen er helt unik i danske sammenhænge, pga af de mange klipper. Banens 18 huller snor sig smukt igennem området og byder på tætte fairways i skov, store åbne områder, og fairways langs vand.
Du kan leje disce af os.
FODBOLD GOLF
Fodbold golf er en populær aktivitet for hele familien. Hos Nature Park kan i spille 18 huller i et stort anlæg, med stor variation og spændende udfordringer - på alle huller. Fairways er altid velklippede og underlaget er drænet, så selv i vådt vejr er det sjovt at spille.
Bolde følger med når du booker.
QUIZ LABYRINT
Gå på opdagelse blandt stammerne og løs quizzen. Quiz labyrinten er et underholdene indslag, som let kan kombineres med parkens andre aktiviteter, eller benyttes af de familie medlemmer, som ikke er til klatring.
Labyrinten er særligt sjov for børn, men også voksende kan blive udfordret.